Påsken er snart på vej og dermed de mange traditioner vi fejrer i den forbindelse. Mange forbinder sikkert påsken med familie frokoster og middage. En af de mange retter der helt sikkert vil være at finde på påske bordet rundt omkring i Danmark er lam.

Det er efterhånden en jungle at finde vej i supermarkedets udvalg af lam. For lam er jo ikke længere lam. Det kan endda være får, der simpelthen ikke selv har fået lam,og derfor af en eller anden årsag nu bliver kategoriseret lam. Og det meste af udvalget er frosset og kommer fra New Zealand eller Irland.

Så vi vil da gerne slå et slag for det danske vadehavs lam. En lækker delikatesse direkte fra kilden. Dyrene går ude hele året, såfremt vejret tillader det. Tidevandet der i døgnet kommer ind to gange, bringer saltholdigt vand til græsset. De unikke næringsrige og saltholdige græsarter langs Vadehavet giver kødet karakter og en speciel krydret smagsoplevelse. Vadehavs lam er samtidig kendt for at være fedtfattigt i kødet.

Ca. 500 kilometer strækker Vadehavet sig over, fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland.
Det dækker omkring 9.000 km2 marsk med frugtbare landstykker. Et af verdens mest værdifulde tidevandsområder.

Vadehavslam og Marsklam forveksles ofte. Marsklam er en fårerace, og Vadehavslam er lam opkaldt efter området, hvor de går. Vadehavslam er et registreret varemærke™® for avlere, der har deres lam gående vest for digeryggen i Danmark.

Du kan f.eks købe direkte hos producenten Vadehavslam.dk . De har egen netbutik og leverer til hele landet. På hjemmesiden kan du også finde gode råd til, hvordan kødet steges bedst.

Her finder du vort udvalg i serveringsfade til påskebordet.

UDVALG AF SERVERINGSFADE 

Pin It on Pinterest

Share This